Lige siden jeg første gang læste Aksel Sandemoses bog En Flygtning Krydser Sit Spor, har den fulgt mig.
For mig er bogen livsbekræftende. For mig er Janteloven ikke en løftet grum pegefinger. For mig viser den muligheder og andre veje. Jeg kan åbne øjnene og tænke mig om. Hvad er det jeg vil? Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Kan jeg gøre det på en anden måde?